Maskinstrikning

Mønsterstrik, fejl når nålene vælges frem « Spørgsmål om maskinstrik « Din strikkemaskine
 
Mon, 28 Feb 2011, 9:39pm #1
Ch
Medlem
Registret: Feb, 2011
Sidste besøg: Thu, 10 Mar 2011
Indlæg: 3

Hvem ved noget om mønsterstrik?

Jeg har en brother KH830

Når jeg indstiller maskinen til at strikke med mønsterkort 1 (som er et forholdsvis simpelt mønster med hveranden nål fremme), så vælger den de rigtige nåle frem når jeg kører slæden mod venstre, men når jeg trækker slæden tilbage igen mod højre, så er der store mellemrum imellem nålene. Med mønsterkort 1 burde den vælge hveranden nål frem.

Lyder det ikke meget mærkeligt ?

Jeg har trykket de 2 tuck knapper ind, valgt spænding 5 og det værste er at maskinen har kunnet strikke det rigtig. Kan slæden være slidt eller i stykker, eller har jeg indstillet forkert?

Offline
Mon, 28 Feb 2011, 10:14pm #2
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 3 timer siden
Indlæg: 715

HejCH.

Det lyder lidt mystisk.  Husker du at køre helt fri af nålene før du skifter retning? Valg af nåle har ikke noget at gøre med slæden.

Maskinen vil forberede næste række, samtidig med at du strikker. Er det der den stikker forkerte nåle ud?

Gør den det på alle rækker på kortet? Prøv at kontrollere det. Hvis ikke, så skal du hulle dig et nyt kort.

Jeg tror det er dit kort, det har ihvertfald ikke noget med slæden at gøre.

Hilsen Grethe

Offline
Wed, 02 Mar 2011, 7:50am #3
Ch
Medlem
Registret: Feb, 2011
Sidste besøg: Thu, 10 Mar 2011
Indlæg: 3

Hej Grethe tak for dit svar. Ja den gør det hver gang jeg kører mod højre.

Så snart jeg kører mod venstre gør den det korrekt.

Med det mønsterkort burde den køre hver anden nål ud, men når jeg kører til højre går det meget godt på de første ca 20 nåle og derefter springer den op til flere nåle over og skubber kun 1 eller 2 ud hist og pist.

og ja det er på alle rækker på kortet. Jeg kunne jo godt lige teste om der er andre kort der virker.

Hilsen fra Charlotte

Offline
Wed, 02 Mar 2011, 12:08pm #4
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 3 timer siden
Indlæg: 715

Hej igen.

Når du kører fra venstre mod højre, står nålene så korrekt?  Når du kører fra venstre mod højre, er nålene så korrekt skubbet ud?

Nu ved jeg ikke hvor omhyggelig du er med smøre din maskine. Nogen gør det for meget, og andre for lidt.

Under slæden sidder mange små dimser, der kan bevæges, Undersøg om de kan arbejde rigtigt. De skal fungere ens i begge sider af slæden. De skal holdes rene, og de skal smøres. Alt hvad der kan bevæges under slæden skal have en lille smule syrefri olie.

Hvis den der sidder i højre side går lidt trægt, hjælper det med lidt olie. "Hænger" den, eller sidder den ligefrem fast, kan det være en lille fjeder i slæden, der er smuttet. Så skal din maskine en tur på værksted. Det er af hensyn til disse fjedre, man skal vokse sit garn.

For at strikke rigtigt fra venstre mod højre, har maskinen forberedt rk. fra højre mod venstre og omvendt.

Hjælper dette ikke, og hvis kortet er i orden. Så prøv at skrue låget af maskinen, det der sidder ved kortlæseren. Der kan godt have samlet sig nogle garnrester, men jeg tror ikke det er der problemet er, så ville den skubbe nåle forkert ud i begge retninger.

Hilsen Grethe

 

 

Offline
Thu, 10 Mar 2011, 9:54pm #5
Ch
Medlem
Registret: Feb, 2011
Sidste besøg: Thu, 10 Mar 2011
Indlæg: 3

Hej igen Grethe nu har jeg været den store fejlsøgningstur igennem på min maskine. Og jeg forstår slet ikke den fejl der opstår.

Du spørger om nålene bliver fremført korret fra venstre MOD højre, nej det gør de ikke, det er der fejlen sker. Den skubber nålene frem hist og pist og der er store "huller" hvor den slet ikke har skubbet nogle nåle frem.

Når jeg kører fra højre MOD venstre laver den aldrig fejl, der står nålene helt korrekt.'

Jeg bruger mønsterkort 1 som test, jeg har testet de andre mønsterkort (ikke hulkort) og der er samme type fejl. Jeg trykker tuck knapperne ind. men også selvom jeg ikke gør det laver den fejl.

Jeg har undersøgt slæden på undersiden og den "gør det samme" i begge sider, altså synkront.

Så der er ikke andet for end at skrue låget af som du siger, men tør sådan en glad amatør som jeg at gøre det?

Mange tak for dine råd i øvrigt, jeg er rigtig ked af det ikke lykkes for mig.

Hilsen Charlotte

Offline
Thu, 10 Mar 2011, 10:45pm #6
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 3 timer siden
Indlæg: 715

Du skal ikke være nervøs for at skrue låget af. Jeg har bare mine tvivl om, om det har noget med kortet at gøre. Du skriver det ikke er hulkort? KH 830 er da en hulkortsmaskine, er det en KH 930 du har?

Hvis du bor i København eller nærmeste omegn, så tag din maskine med ind til AC-Strik. Ring og aftal hvornår du kommer. Nogen gange er hendes mand flink og laver maskinen med det samme, så du får den med hjem igen.

Du skal ikke forsøge at skille slæden ad. Den er fyldt med små fjedre og dippedutter. Det kræver en fagmand at ordne det.

For at prøve endnu en gang, kan du sætte kortet en række frem. Altså starte kortet på 2. rk. i stedet fr 1. rk. Er det noget med kortlæseren, vil den nu lave fejl den modsatte vej. Laver den stadigvæk fejl på samme måde og i samme retning, er det sikkert en af de små bevægelige dele i slæden der skal gøres noget ved. Det skal du ikke forsøge at gøre selv.

Hilsen Grethe

Offline