Hej Annette
De tal er ikke nogen jeg har skrevet, det sker automatisk i DesignaKnit.
De skal forstås sådan her:
37 + 1s2x3 = på række 37 skal du tage 1 maske ud (+ betyder tage ud, s1 betyder 1 maske).
Dette skal gøres på hveranden rk. (2 betyder rk.) og det skal gøres 3 gange (x3 betyder hvor mange gange det skal gøres).
Nu ved jeg ikke hvordan din størrelse er, det er mine mål der står i teksten på første billede. Jeg har lagt med centimeter på det ene billede og med masker og rækker på det andet billede. Som maskinstrikker synes jeg selv, det at have et skema, gør at jeg meget nemmere kan omsætte en opskrift til mine egen mål.
Har man selve faconen i DAK, så kan man sagtens lave den om til en hvilken som helst størrelse, forudsat at man har lavet en strikkeprøve.
Har du DesignaKnit?
Her er hvordan jeg har gjort:
Jeg har startet med Standard Garment Styling og taget en cardigan med raglanærmer. Den har jeg så åbnet i Original Pattern Drafting, hvor jeg først har kopieret alle dele, (dette har jeg fundet af er nødvendigt, fordi hvis man går tilbage til SGT så forsvinder de ting man har lavet om på, da programmet retter det tilbage til start).
Så har jeg klippet og klistret de dele der skal være delt og vendt alle dele 90 grader.
Jeg har brugt 590 g. til min jakke, (det er uden lommer dem har jeg ikke fået sat på endnu).
Jeg håber dette kan hjælpe lidt.
Sidst redigeret Wed, 06 Apr 2011, 7:45am
af bentestrik (Falster)
Hilsen Bente T, Falster
Husk Ting Tager Tid og giver Små Sikre Sejre
"Strikkere har spindelvæv i hjørnerne, men ikke i deres sind"
http://bethdesign.dk
Silver Reed SK830, SK840, SK860, Knitmaster 700, Knitmaster 150