I går kom min søster så og fik min gamle maskine med sig hjem.
Hun blev temmelig overrasket (og glad). Og hun kastede sig med stor iver og koncentration ud i at strikke et par strømper.
Da dan var gået, var min søster helt ør i hovedet, men var den lykkelige skaber af et par perfekte sokker, strikket på maskinen.
Hor meget hun husker af det, når hun kommer hjem, er ikke godt at vide, men der blev taget mange noter undervejs.
Men det var også en stor mundfuld, at skulle lære at samle (og pakke sammen igen) et helt ukendt strikkemonster, samt at lære at strikke strømper.
Men det var sjovt at lære hende det og min søster syntes også, at det havde været vildt sjovt.
Oven i det hele kom min svigerdatter på besøg, og da hun ytrede ønske om at lære at strikke (i hånden), ja så var jeg ikke sen til at hente pinde og garn til hende og få indført hende i strikkeriets mysterier.
Det var ikke meget, jeg selv fik strikket (en enkelt strømpe), men det var en rigtig deejlig dag med 2 lærenemme "elever".