Nå, så må erfaringen på banen.
Selv den samme maskine, med samme garn og øvrige indstillinger, strikker forskelligt, alt efter den person der fører slæden. Derfor kan i ikke bruge andres opskrifter, medmindre strikkefastheden passer.
I kunne prøve at lave et forsøg, når i mødes på kursus eller på anden måde ser hinanden, med strikkemaskiner.
Jeg havde i sin tid købt ens maskiner, så der var en til hver elev. De skulle altid sætte sig ved den samme maskine, og skrive alt ned, så der ingen tvivl var, hvis det var noget de skulle fortsætte med ugen efter.
En af damerne blev syg, og holdene var ved at slutte. Jeg lovede hende at strikke den sidste bredde i en nederdel for hende. Alt var noteret, (jeg havde selv gjort det), og i en pause strikkede jeg det sidste for hende. Det jeg strikkede blev fem cm. længere end det min elev havde strikket.
Det har noget at gøre med letheden man kører slæden med. Anden forklaring kan jeg ikke finde.
Når man er ny på strikkemaskine, holder man lidt for fast i slæden, og nogen tror de skal trykke slæden ned mod nålesengen.
Derudover kan samme garn ændre strikkefasthed, hvis man køber en anden farve. Strikkefastheden kan også ændres, hvis man venter længe med at strikke, det man har strikket prøve til.
Hilsen Grethe