Maskinstrikning

Mangler jeg en dims? Og hvordan indstiller man maskinen til ”symbol”? « Hjælp « Generelt
 
Tue, 01 Nov 2011, 12:13pm #1
LamaLaine
Super strikker
Registret: Oct, 2011
Sidste besøg: 5 timer siden
Indlæg: 44

Hej

Det ser ud til at jeg mangler en dims!

Jeg har lige taget mod til mig og installeret silverlink mellem maskinen (silve Reed SK840) og computeren med designaknittet og lavede et meget simpelt mønster i to farver. Da jeg så begynder at strikke efter anvisningerne - bliver maskerne i den ene farve bare smidt af. Det ser ud til at man skal have en eller anden dims sat på som tager sig af at skifte farve - kan nogen hjælpe mig her?

Nr. 2 spørgsmål har at gøre med maske-typer.

Når jeg nu ikke kunne strikke med farvemønster, prøvede jeg i ensfarvet men med en anden maske-type. På skærmen bliver man så bedt om at indstille strikkemaskinen til ”symbol”, hvad er det????

Som I kan se er jeg på et absolut begynderniveau....

På forhånd tak for hjælpen

______________________

LamaLaine

Offline
Tue, 01 Nov 2011, 3:36pm #2
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 715

Nej jeg tror ikke du mangler en dims, men du skal sætte dig lidt ind i instruktionsbogen, så du kender navnene på de forskellige dele på maskinen. Det er meget svært at hjælpe, når du ikke kender benævnelserne på de forskellige ting. Nu kender jeg ikke de nye maskiner, så jeg er ikke den rette til at hjælpe dig. Jeg så at Bentestrik har givet dig et godt svar i en anden tråd. Print det ud, der står de forskellige benævnelser for valg af mønster.

Jeg kan så hjælpe dig så langt, at du skal indstille maskinens mønstervælger på F. Sideløfterne skal være bagud, og så skal du sætte begge farver garn i garnføreren på slæden. Den der er bundfarve sætter du i først og ser efter at garnet sidder rigtigt. På nogle maskiner kan man ligefrem høre et lille klik når garnet sidder rigtigt. Den anden farve sætter du yderst i garnføreren. Så skulle du være kørende med to farver i fairisle.

Hilsen Grethe

Offline
Tue, 01 Nov 2011, 6:12pm #3
LamaLaine
Super strikker
Registret: Oct, 2011
Sidste besøg: 5 timer siden
Indlæg: 44

Hej Grethe,

Ja der har du lige slået hovedet på sømmet. Tak for det gode råd. Ja det er et problem at jeg ikke ved hvad tingene hedder og det var meget fint at jeg fik de forskellige mønstertyper (på dansk) og gode råd af Bentestrik. Findes der egentlig en instruktionsbog på dansk - så kan det være at jeg kommer lidt hurtigere med? I øvrigt handler  den instruktionsbog der fulgte med maskinen mest om ”pattern kontroller EC1” som jeg ikke har, og der er intet om designaknit.

Jeg er virkelig glad for at høre at jeg kan strikke med to farver med det udstyr jeg allerede har - og glæder mig til at prøve det Ja nu tør jeg næsten ikke spørge, men hvor sidder sideløfterne?

Mht det enkle mønster jeg havde lavet med designaknit så bestod det af retmasker og hvad der lignede almindelige vrangmasker, og så var det at der på skærmen stod at jeg skulle indstille maskinen på ”symbol” - og det ved jeg ikke hvad svarer til....

Nå men under alle omstændigheder vil jeg først prøve det med de to farver.

Forresten så fandt jeg ud af at strikke rundt efter at du sagde at jeg skulle indstille maskinen som når man starter på ribben. Det virkede og jeg kunne lave et fint rundstrikket halstørklæde

Jeg ved ikke om det er en fejl i min instruktionsbog (det er alt, alt for tidligt for mig at komme med den slags konklusioner!!) men ifølge den skal man til rundstrikning slå op med det runde håndtag (swing handle) som forskyder de to nålesenge indstillet på H, og så derefter sætte den over på P. Det kunne jeg ikke få til at virke, men hvis jeg bare blev på H så fungerede det!

Mange hilsner og tak

___________________

LamaLaine

Offline
Tue, 01 Nov 2011, 7:07pm #4
bentestrik (Falster)
Administrator
Frog22
Registret: Aug, 2009
Sidste besøg: 7 timer siden
Indlæg: 874

 Sideløfterne skal du ikke tænke på hvis det er den elektroniske udgave du har, for så sker det automatisk, lige så snart du indstiller på slæden.

Mon ikke symbol betyder at du skal indstille på slæden til den type du vil strikke, som jeg skrev om tidligere.

Min manual/brugsanvisning er en norsk udgave, men den er nem at læse.

Jeg vil tro at du kan købe en hos http://ac-strik.dk/ Mon ikke du kan få Conni til at sende en til dig, men prøv at maile til hende via linket på siden.

Der er heller ikke noget om DesignaKnit i den, men der ligger en manual for hver af de 5 dele i DAK8 på din Cd-rom, så du skulle kunne finde noget der.

Jeg har en afdeling i min manual der taler om den der  "pattern kontroller EC1"  det er en mønsterkortlæser, som man kan bruge hvis man ikke har DAK.

Jeg håber at du finder ud af det.



Hilsen Bente T, Falster
Husk Ting Tager Tid og giver Små Sikre Sejre
"Strikkere har spindelvæv i hjørnerne, men ikke i deres sind"
http://bethdesign.dk
Silver Reed SK830, SK840, SK860, Knitmaster 700, Knitmaster 150

Offline
Tue, 01 Nov 2011, 7:50pm #5
LamaLaine
Super strikker
Registret: Oct, 2011
Sidste besøg: 5 timer siden
Indlæg: 44

Hej Bentestrik,

Ja det er den elektroniske model jeg har.

Det du siger med ”symbol” lyder rigtigt - nu skal jeg så bare studere tegnene de bruger i designaknittet og se hvad det mon kan svare til på indstillingen. Det lyder godt med den norske instruktionsbog og også at der skulle være hjælp at hente på DAK cd’en. Så nu har jeg noget til at komme videre med. Tak skal du have.

Mange hilsner

LamaLaine

 

Offline
Tue, 01 Nov 2011, 10:56pm #6
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 715

Når du slår op til rundstrik, så bruger du hver nål, på hver nåleseng. Prøv uden at strikke og uden garn, at sætte nogle nåle ud i strikkestilling, og ikke længere ud end til kanten af nålesengen. Det gør du på begge nålesenge.

Prøv så at skubbe et par nåle ud over kanten, på begge nålesenge. Så vil du se, at nålene går op imod hinanden. Det må de ikke. Skub så nålene tilbage til kanten igen, og drej håndtaget hen på H. Skub så et par nåle ud igen. Nu kan du se, at de glider fint op imellem hinanden.

Derfor skal du bruge den indstilling til opslåning til rundstrik.

Når du har slået op, og du er sikker på, at du strikker rundstrik, så sætter du håndtaget tilbage på P. Det kan du gøre, fordi nu strikker maskinen kun på en nåleseng ad gangen.

Hilsen Grethe

Offline
Wed, 02 Nov 2011, 1:01pm #7
LamaLaine
Super strikker
Registret: Oct, 2011
Sidste besøg: 5 timer siden
Indlæg: 44

Hej Grethe,

Ja det kan jeg godt se....Jeg må bare have gjort et eller andet forkert - for det er jo logisk nok! Tak for instruktionen!

Nu har jeg så forsøgt mig igen med at strikke med to farver i fairisle, og det virker - ja det vil sige at den strikker det den skal og det ser også pænt ud meeeeen

jeg synes det er en lidt voldsom affære - når man har farve nr. to i brug og nålene så ser ud til at skulle endnu længere ud, synes jeg slæden kører noget trægt og den larmer også lidt mere.

Generelt er mine nåle meget stramme - jeg ved ikke om det er fordi maskinen er helt ny - men jeg kan f.eks næsten ikke skubbe nålene op med nåleskupperen, hvis jeg tager hele længden af nåle skubberen (37 nåle) på en gang. Det er til sammenligning meget nemmere på rib apparatet.

Når jeg tager slæden af og vender den om kan man se fine ridser der hvor nåle knubberne (butt) er blevet guidet igennem.....Det kan også godt være at det er et spørgsmål om at den er så ny....men jeg synes det er lidt mærkeligt.

Mange hilsner

LamaLaine

Offline
Wed, 02 Nov 2011, 7:17pm #8
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 715

Det kan skyldes, at du har for små masker, at garnet er for tykt o.s.v. Du skal også give slæderne en lille dryp olie på alle bevægelige dele, og endelig ikke så sejler. Farvestrik skal som regel strikkes med lidt større masker end kun ved glatstrikning.

Hilsen Grethe

Offline
Wed, 02 Nov 2011, 8:38pm #9
LamaLaine
Super strikker
Registret: Oct, 2011
Sidste besøg: 5 timer siden
Indlæg: 44

Hej,

Slæden er velsmurt (efter instrukser jeg har set her på forummet ) og garnet er ret tyndt - strikket på spænding 5 er det løst og gennemsigtigt.

Det er det samme garn jeg har brugt hele tiden til at øve med og der er ingen problemer ved ret strikning, rib og rundstrikning - selv med spænding 2 el 4.

Jeg undrer mig over hvor svært nålene glider generelt....og om det mon er normalt i starten?

Jeg har ikke ligefrem lyst til at forsøge igen med fairisle fordi slæden ikke bare glider - det virker for voldsomt, som om man kunne ødelægge noget ved at blive ved. (ikke at jeg bruger kræfter - det er bare sådan en lidt ”hakket” kørsel)

Mange hilsner og tak for hjælpen

LamaLaine

 

Offline
Wed, 02 Nov 2011, 11:47pm #10
Grethe
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 715

Det problem må nogen svare på, som har en maskine af samme mærke.

Var det en Brother kunne jeg svare, at det er helt normalt, at maskinen får en lyd der ikke plejer at være der, og at den bliver lidt anderledes at køre med. Jeg kender de gamle modeller der hed Knitmaster eller Royal som vi kaldte dem, men fælles for alle maskiner er, at de bliver en anelse tungere at køre med, når der strikkes med to farver.

Det du har iagttaget med at nålene kommer længere ud når du strikker med to farver, det skal de gøre. Dem der bliver længst inde er dem der får bundfarve, og de andre der kommer længere ud, er mønsterfarven. Det styres af de to runde dimser der sidder på bagsiden af din slæde. Hvis du vender bunden i vejret på slæden, kan du se hvorfor. Under de to runde dimser eller forhøjninger, sidder der nogle små plastichimstregimser, de skubbes ned (eller op) for de nåle der skal være mønster. De fungerer som "små skovle" der skubber nålene ud. Så det skal du ikke være nervøs for.(De skal ikke smøres)

Hilsen Grethe

Offline