Tre masker fra randen betyder tre masker fra kanten. Dette får du hvis du tager tredæknålen og flytter de yderste tre masker 1 maske ind.
Med hensyn til halsudskæringen skal du ikke lukke af, men sætte i hvil. Det giver det bedste resultat. De 6 masker tre gange, skal du ændre til 5+1 tre gange.
I praksis starter du med at sætte den ene side og de midterste 11 masker i hvil. Sætter slæden til at strikke hvilestilling. Kør en række. Nu holder slæden inde på de masker der er i hvil. (husk at kør forbi rækketælleren) Nu sætter du 1 maske i hvil, kør ud til siden igen. Nu sætter du fem masker i hvil - kør en rk - sæt en maske i hvil. sådan fortsætter du til du har fået sat 18 masker i hvil. Fortsæt lige op.
Når du er kommet til skuldersømmen - kør den af på kontrastgarn.
Strik modsatte side, husk at sætte tælleren tilbage. Når du kommer til skuldersømmen, kør af på kontrastgarn.
Nu har du alle dine halsmasker siddende på maskinen. Saml masker op på det stykke du strikkede lige op, strik 1 række. Noter antal masker på din opskrift, Kør alle masker af på kontrastgarn og lad det ligge til du har strikke både ryg og forstykke.
Du kender nu det antal masker du skal bruge til halskanten. Så strikker du kanten. Hvis du ikke har ripapparat, begynder du kanten på en kontrastgarn. Du gør kanten færdig og strikker en rk. (mest for at få nålene ind på plads, eller hvis det er dobbeltkant, så der kun er en maske på hver nål).
Nu sætter du ryg og forstykker på maskinen, med retsiden ud mod dig selv, sætter maskestørrelsen 1 sp. ned, og strikker fire rækker. Kør af på kontrastgarn.
Så lukker du skuldermaskerne. De kan sys med maskesting eller du kan hækle dem sammen. Hæfter ender, så du får lidt mindre tråde at slås med. Syr halskanten sammen. De fire rk. du strikkede bukker du nu ned, og syr maskerne med bagsting. Pas på at du rammer maskerne og ikke melemrummene.
Denne halskant vil dække evt. ujævnheder, grimt maskeoptag og hvad der ellers kan være i halsudskæringen. Det ligger pænt gemt væk bag de fire rk.
Hilsen Grethe.