Maskinstrikning

form program til Passap E 6000 « Info omkring Passapmaskinerne « Din strikkemaskine
 
Fri, 17 Sep 2010, 1:11pm #1
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Er her nogen der kender til formprogrammet til Passap E 6000 ??

Der står meeeget lidt i manualen. Kan ikke forstå hvordan den kan vide hvad man vil strikke og med hvilken garntykkelse.  


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Fri, 17 Sep 2010, 2:19pm #2
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej Annette.

I instruktionsbogen til E-6000 er der 2 grundopskrifter med skitser til henholdsvis en dame- og en herretrøje. Du skal starte med at lave en strikkeprøve (det slipper man altså ikke for) og så skal du fortælle dialogboksen, hvor mange millimeter henholdsvis 40 masker og 40 rækker fylder, i det skema, der passer til den del, du skal strikke. Du skal også angive bustemålet samt hvor lang, du ønsker den færdige længde. Du skal altså taste alle de tal ind, som står i skemaet til hver enkelt del. Jeg har selv brugt det rigtigt meget. I de modeblade, der blev udgivet, er der også skemaer til hver enkelt model, så derfor var det en let sag at strikke modellerne i lige præcis det garn, man havde lyst til uden at skulle omregne selv. Når du strikker prøver, skal du altid huske at notere maskestørrelsen. For at resultatet bliver rigtigt, skal du naturligvis strikke i den samme maskestørrelse. 

Jeg ønsker dig rigtig god arbejdslyst.

Med venlig hilsen fra Birthe Risbjerg i Århus 

Offline
Fri, 17 Sep 2010, 4:03pm #3
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Tusind tak - det må prøves af i weekenden


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Mon, 20 Sep 2010, 10:18am #4
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Puh det lød meget nemt men det er det ikke. Jeg kommer slet ikke til et spørgsmål om min strikkeprøve.

Jeg har gjort sådan:

Form - enter

Form 1- 90 enter (brystvidde)

Form 2 - 90 enter (hoftevidde)

Form 3 - 60 enter (totallængde)

Form 4 - 56 enter (ærmelængde)

slutter med o så kommer computeren med fejlmelding - den kan ikke bruge disse tal.

Forstår heller ikke hvordan den kan vide det skal være en sweater.

Der er ikke på noget tidspunkt blvet spurgt til strikkeprøve - hvad gør jeg galt ????

 


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Tue, 21 Sep 2010, 9:54am #5
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej Anette.

Hvilket program bruger du? Er det dameblusen fra instruktionsbogen?

Med venlig hilsen fra Birthe Risbjergg

Offline
Tue, 21 Sep 2010, 4:52pm #6
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej lohe.

Det er aldrig nogen dårlig ide, at starte med at læse instruktionsbøgerne. Der står rigtigt megen nyttig viden i disse. Jeg ved det af erfaring, da jeg selv har oversat en del af Passaps instruktionsbøger/hæfter til dansk. Dog ikke den til E 6000. Jeg havde nok lavet den anderledes, således at den fulgte den engelske eller tyske udgave, altså med billederne sammen med teksten.

Men du skal altså fortælle dialogboksen, at det er en 2:2 rib, du vil strikke. Den hedder opslag 4, som det fremgår af instruktionsbogen på side 135.

Du sætter støtterne op under de nåle, du vil strikke med på forreste nåleleje. Efter de 2 rækker tomgang, står der støtter oppe under de nåle, du skal strikke på. De støtter, der er gået ned, skal skubbes helt ned i skinnen, og nålene skal ligeledes ud af arbejde, altså helt ned. Nålene på bagerste nåleleje skal sættes i arbejde, som det fremgår af tegningen øverst på side 135. Du får nu besked på at dreje forskydningshåndtaget en omgang til venstre. Herefter strikker du en række= nettråden med forreste lås på LX og bagerste på N. Skift så over til CX på bagerste lås og strik 2 rækker, som dialogboksen fortæller. Drej håndtaget en omgang til højre og sæt bagerste lås på N. Det bedste resultat i første omgang får du nok med maskestørrelse 4. Senere kan du eksperimentere med lavere maskestørrelse.

p.s. man behøver ikke at bruge dialogboksen, når man er vant til at strikke manuelt. Men man skal jo kende til de forskellige teknikker og hvilke bogstaver, mønstervælgeren skal stå på. Ligeledes hvornår man skal forskyde nålesengene.

Jeg håber, det var en forklaring, du kunne bruge.

Med venlig hilsen fra Birthe Risbjerg i Århus

Offline
Wed, 22 Sep 2010, 7:18am #7
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Ja jeg har prøvet dameblusen fra instruktionsbogen men også et tilfældigt mønster.

I bogen står om man har valgt et formprogram ??? hvor er formprogrammerne - har hver form et nr. ??

Jeg svarer ja til form og begynder at taste målene. Form 1. form 2 osv. Når jeg mener alle tal der er nødvendige er tastet, taster jeg nul og enter. Så kommer fejlmelding og jeg kan ikke komme videre. Den spørger hverken til strikkeprøve eller facon m.m.

Når jeg se målskemaet til f.eks. ryg damesweater er linie 1 brystmål, linie 2 står der under alle str. 172  hvad betyder det?? er det et tal jeg skal taste ?? derefter en blank linie som måske er til strikkeprøven - men den kommer ikke frem når jeg taster.

Syntes virkelig det kræver "insiderviden" at bruge den manual.

Lohe tillykke med maskinen - jeg tror den er fantastisk når først vi lærer den ordentligt at kende. Jeg har haft min i snart 3 måneder og det har i den grad været et had/kærlighedsforhold.Det tog over en måned at finde ud af at slå op (med stor hjælp af Birthe) og bare strikke et eller andet lige ud stykke. Nu går det fint med opslåning og forskellige mønstre. Har strikket et stort sjal i tuck mønster men syntes snart det kunne være sjovt at strikke en sweater. Jeg syntes manualen er mangelfuld men jeg ser rigtig mange videoer på You Tube - de er gode. Har lige prøvet mønster 121 men måtte opgive midlertidigt - computeren kommer med 2 omvendte E mod hinanden - og lige det tegn kan jeg ikke finde. Masser hvor Eérne vender anderledes. Det er ihvertfald masser af udfordring i denne maskine :)

Ha´en rigtig god dag

 


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Wed, 22 Sep 2010, 11:56am #8
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej Anette.

Jeg så maskinen første gang i 1988 på en udstilling i Køln og måtte straks eje den. Der gik bare et helt år, inden Bernina, der dengang var importør, fik den til videresalg. I det år læste jeg manualen, så jeg var velforberedt, da maskinen endelig dukkede op.

Formprogrammerne er trykt til de enkelte modeller i modebladene. Desuden er der et lille hæfte med formprogrammer til bluser med almindeligt tilsat ærme fra babystørrelse til en stor herrestørrelse. Jeg har stadigvæk disse hæfter og enkelte modeblade til salg. 

Man skal taste alle de tal ind, der står i kolonnen nedenfor den størrelse, man vil strikke.

Tag nu. f.eks. dameblusen, som står på side 84 i instruktionsbogen .

De første 2 tal skal maskinen bruge som beregningsgrundlag, de har intet med brystmålet at gøre.

Tal nr. 3: Her skal du skrive, hvor mange millimeter din strikkeprøve er for 40 rækker (det står der også ude til højre , nemlig mm 40 R)

Tal nr. 4: Her skal du skrive, hvor mange millimeter din strikkeprøve er for 40 masker (også det står der, nemlig mm 40 sts.)

Tal nr. 5 og 6 tastes ligeledes ind.

Tal nr. 7: Her taster du hoftemålet i centimeter ind på den person, du vil strikke til. (cm. hip size)

Tal nr. 8 tastes ind.

Tal nr. 9: Her skriver du, hvor mange millimeter 40 rækker fylder i din ribbort (mm 40 R border)

Tallene 10 - 14 tastes ind

Tal 15: Her skriver du bustemålet i centimeter på den person,  du vil strikke til.  (cm bust)

Tal 16 og 17 tastes ind.

Tal 18: Her skriver du den totale længde i centimeter, du ønsker blusen skal være.

Tal 19 - 27 tastes ind og når du har tastet 0 til slut kan du gennemgå programmet igen, for at kontrollere at alle dine tal er rigtige. Og så går resten af sig selv. Du får at vide, hvad du skal gøre, hvornår. Det plejer at fungere godt, men det kræver at man er omhyggelig med at lave en strikkeprøve og måle den nøjagtig ud med 40 masker og 40 rækker.

Hvis det drejer sig om tyndt garn, kan man bare strikke 100 masker og 100 rækker, måle det og dividere med 2,5 så får man et mere sikkert resultat. Hvis det skal være helt korrekt, skal man vaske prøven, på den måde, man vil vaske det senere, så har man taget højde for evt. krympning. Selv dampresser jeg altid med mit super pressejern med separat dampbeholder.

Alt dette kan du faktisk læse om i instruktionsbogen på side 78 - 87.

Mønster 121: Er beskrevet i instruktionsbogen på side 142. Det er retmasker. D.v.s. at du skal flytte maskerne over på den anden nåleseng for hver række med maskeflytteren U 100 E. Ikke noget, man , efter min mening, gør på et større stykke, men som en enkelt effekt, er det da udmærket.

Det tegn med 2 omvendte E mod hinanden finder du på side 35 i instruktionsbogen. Du har sagt ja til at ændre noget, ellers kommer du ikke ind og ser disse tegn. Her kan man spejlvende mønstre, vende dem på hovedet og meget mere. Det står altsammen i instruktionsbogen på side 34 - 54.

Rigtig god fornøjelse fra Birthe Risbjerg

 

 

Offline
Wed, 22 Sep 2010, 9:20pm #9
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Du er en skat. Det hjalp - jeg har lige strikket ryggen, helt uden problemer.

Hvis jeg har forstået det rigtigt betyder de 2 første tal at det er en damebluse med rund hals. Men hvor finder man koderne til f.eks en bluse med skød, en poncho, vest eller hvad man ellers får lyst til at strikke ?? og er der andre koder hvis man vil finpudse lidt - jeg kan f.eks godt lide at runde nakken lidt.

Hvis jeg ser på opskrifterne i bladene kan jeg ikke se disse koder - kun målene.

Du skriver du har et hæfte med formprogrammer - det vil jeg meget gerne købe men hvor finder jeg koder til andet end bluser ???

Foreløbig tusind tak for hjælpen :)

 


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Thu, 23 Sep 2010, 1:21am #10
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej Anette.

Jeg sender det lille hæfte til dig med bluser med tilsatte korte/lange ærmer ,

I modebladenes arbejdshæfter står koderne ud for de enkelte modeller.

Man kunne også købe et Form Program, hvor man selv kunne tegne linjerne ind. Men det er et gammelt program, så det duer nok ikke til de moderne computere. Og det ligger på 3 1/4 tomme disketter, som de færreste har i dag!

I modebladene findes der rigtig mange variationer, Jeg har også købt en del modeblade fra Singer, som benyttede det samme kodesprog.

Specielt er det fint, når man strikker ærmer. Så sætter jeg bare flere støtter op, end der skal bruges, så tager maskinen selv ud efterhånden. Den strikker jo kun på de nåle, hvor støtterne er aktive. Ret smart, synes jeg.

Det er også smart, når man strikker med forkortede rækker.

Selv det lille program til halsbelægning på side 87 kan bruges i mange forskellige sammenhænge.Ja, jeg kunne blive ved med at beskrive alle de gode ting, denne fantastiske maskine er god til, men det finder du forhåbentlig selv ud af efterhånden.

Med venlig hilsen fra Birthe Risbjerg 

Offline
Thu, 23 Sep 2010, 6:53am #11
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Jamen jeg håber/tror også den er helt fantastisk. Men ret besværlig at sætte sig ind i.Der er mange spørgsmål der ikke lige kan læses ud af manualen.

Jeg holder Machine Kniting bladet. Der står så vidt jeg kan se kun mål ikke formkoder. Kan man så ikke bruge disse opskrifter ?? Findes der ikke en liste over alle koder man kan få brug for ??

De modeblade du skriver om - med koder - vil jeg gerne købe nogle af. Har ingen ide om hvor mange jeg har brug for, for at være nogenlunde dækket ind med koder.Vil gerne kunne strikke forskelligt drengetøj i alderen 2 -14, herretrøjer, dameblusr og jakker. Måske lidt ønsketænkning at få strikket så meget men en dag får jeg jo mere tid til det :)

Ha´en rigtig god dag

 


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Thu, 23 Sep 2010, 9:33am #12
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Godmorgen Anette.

I instruktionsbøgerne til Passap Duomatic maskinerne, var der opskrifter og vejledning til strømper, det mangler der desværre i E-6000 instruktionsbogen, men ellers mener jeg, man er godt dækket ind.

Machine Knitting Monthly bringer desværre ikke koder. For en del år siden, blev der udgivet et blad, der hed Duet. Det var en mand, der var ekspert på Passap området, der udgav det, så der var mange "guldkorn" at hente der.

Yderligere udgav Alice Wilmshurst, som nu er tilbage i Machine Knitting Monthly, et blad omkring Passap maskinerne. Kombineret  med de halvårlige Passap modeblade, var vi ret godt dækket ind. 

Desværre har jeg ikke ret mange blade tilbage, men jeg skal se, hvad jeg kan finde ud af at sende til dig, ud fra dine ønsker.

Og ellers må du jo lære at lave faconerne selv. Det er slet ikke så svært, som mange åbenbart tror.

Desuden er det for tiden de meget enkle faconer, der er meget nemme at gå til, der er moderne nu.

Her tænker jeg på  f.eks. en model fra Drops, der hedder 119 - 1.

Endelig er der jo dem, der sværger til metoden "klippe og sy". Altså strikker mønsterstrik i metermål og betragter det som et stykke stof, man klipper og syr. Selv bruger jeg altid den metode til halsudskæringer, altså overlocker og sætter halskanten på med Passap metoden.

Selv skal jeg i dag lige læse 50 sider i Bibelen, da jeg for tiden går til Bibelmaraton, hvor vi så diskuterer, hvad står der egentlig og hvad betyder det. Jeg skal love for, at det er en manual, der vil noget! Gudskelov at vi ikke retter os bogstaveligt efter alt det, der står der. Men tankevækkende er det at være med til.

Med mange venlige hilsner fra Birthe Risbjerg

Offline
Thu, 23 Sep 2010, 9:32pm #13
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Jeg vil glæde mig til bladene. Jeg kan godt omregne opskrifter - sådan i begrænset omfang  -  men syntes det kunne være sjovt at bruge formprogrammet når det nu er der.

Men med hæftet og bladene kan jeg bruge formprogrammet til nogle ting og selv omregne til andre ting. Så skal det nok gå :)

Rigtig god fornøjelse med læsningen - tror gerne det er en ordentlig omgang.

Rigtig god aften  


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Sat, 25 Sep 2010, 8:46am #14
Annette, Kalvehave
Super strikker
Registret: Nov, 2008
Sidste besøg: 2 dage siden
Indlæg: 207

Hej Birthe

Tak for blade  der er vist alt hvad man kan ønske - nu mangler jeg bare 3 mdr´s ferie :)

 Skal lige øve indtagninger lidt mere - har ikke vænnet mig til at der er så lidt plads - taber mange masker - men det kommer. Derefter halskanter og forkanter så er jeg ved at være klar til at strikke. Glæder mig så meget - det har været hårdt for tålmodigheden at lære denne maskine at kende :men jeg bliver mere og mere glad for den. Hvis den ikke er så god til kanter - ved det ikke endnu - tænker jeg at  det måske var en ide at sætte stykket over på min Royal Knitmaster når jeg skal strikke kanter. Men det er lidt voldsomt at have 2 maskiner fremme.

Håber snart at kunne lægge billede ind af noget der er blevet godt.

Rigtig god weekend til Jer alle.

 


Hilsen
Annette
Kalvehave

Offline
Wed, 29 Sep 2010, 10:49am #15
Passapfan
Super strikker
Registret: Sep, 2009
Sidste besøg: 6 timer siden
Indlæg: 271

Hej Lonni.

Det er fuldstændig korrekt at jeg handler med instruktionsbøger, reservedele m.m. til Passap maskinerne. Har handlet med dem siden 1976 og ligeledes været importør, da de blev fremstillet i Schweiz. Nu får jeg delene fra Frankrig.

Jeg har kun enkelte modeblade tilbage nu, men instruktionsbøgerne kan da stadigvæk fåes.

Du kan evt. ringe på 86273938 for nærmere oplysninger.

Venlig hilsen fra Passapfan i Århus

Offline