Hej Mariette.
Jeg kender ikke til brugen af en nøstepind, men det vigtigste er at garnet løber let og uhindret ind i garnspændingsarmen, således at maskinen strikker jævnt. Hvis jeg strikker direkte fra de store spoler , jeg har, med ca. 1,5 kg. garn på, trækker jeg garnet igennem en krog i loftet for at få et uhindret forløb. Det ser lidt Storm P. agtigt ud, men det virker.
Jeg tror ikke rigtigt på, at det er voks, der sidder i nålelejerne. Mon ikke det snarere er gammel harsk olie? Voksen kommer jo ikke i berøring med nålelejerne! Hvis jeg har garn, som jeg kan mærke ikke strikker ordentligt, vokser jeg det, mens jeg spoler det op i nøgler. Det voks, jeg forhandler, har jeg kun gode erfaringer med. Smitter ikke af på garnet. Hvis garnet løber for let igennem skiverne på spændingsmasten, kan det hjælpe at rense skiverne med sprit, da der kan sætte sig voks der. Jeg har forøvrigt også fjederen, både den lange og den korte der sidder indeni i den dims, hvor du indstiller spændingen, hvis du føler, de er blevet for slappe!
Stil maskinen i stuetemparatur. Det har den bedst af. Hvis du får renset lejerne for meget, risikerer du, at nålene ikke bliver, hvor de skal være, da den model ikke har nogen nålebremse. Når du strikker, betyder det ikke noget, men hvis du skal tage masker ud, risikerer du at nålene glider tilbage i 0 stilling.
Da jeg startede med maskinstrikning i 1964, var det meget svært at finde velegnet garn. Det var dengang, det var moderne med "TV-garn" og "Jumbogarn". I 1960 havde min mand og jeg holdt ferie på Læsø. Vi blev så begejstret for øen, at mine forældre året efter købte et nedlagt husmandssted . Nabokonen strikkede også på maskine og hun kunne fortælle, at der var en del, der strikkede og leverede til Læso Strik en underafdeling af Læsø spinderi. Hun anbefalede mig, at købe deres restegarner og strikstykker, som på een eller måde ikke kunne bruges i produktionen.Jeg fik det leveret i store sække og så gik min mor og jeg i gang med at vinde det op først på garnhaspen (den som er med på den gamle brochure). Derefter blev det skyllet op i varmt vand. Så varmt at krøllerne på garnet forsvandt. Så hængte vi det våde garn op på rundstokke, og når det var tørt føltes det som nyt garn igen. Derefter blev det spolet op i nøgler og klar til strikningen. Det gik rigtigt godt, men så fandt de på at strikke på store rundstriksmaskiner, hvor det blev klippet op i den ene side. Så var det slut med de lange forløb, og vi blev eksperter i at binde væveknuder for trods alt at få noget ud af garnet. Senere lærte jeg datteren fra Læsø Spinderi at kende og vi fik nogle dejlige år, hvor vi i fællesskab købte garn fra Odense kamgransspinderi, som kunne levere lækre uldgarner i 8/2. Vi var nu i midten af halvfjerdserne, hvor man også kunne få det, man kaldte maskingarn. En betegnelse for det acrylgarn, som især udmærkede sig ved nogle farver, så man næsten ikke var i tvivl om, at det var kunstigt. Jeg holdt fast ved mine uldgarner og fik senere også kontakt til Shoeller i Østrig, som leverede det dejligste uldgarn i 28/2. Jeg plejer at sige "garn som er velegnet til maskine" for ikke at forveksle det med det man kaldte "maskingarn", hvis du forstår. Senere er acrylgarner heldigvis blev meget bedre. Både farvemæssigt og i kvaliteten.
Jeg sender armen og 1 garnkurv til dig. Ligeledes en smart opskriftsholder, som jeg håber kan passe på garnmasten også på din maskine. Orker ikke lige at gå på loftet og prøve det af på min Passap Automatic.
Med mange venlige hilsner fra Passapfan